Få styr på dine farver del 2
Få styr på dine farver del 2
Hvad er komplementærfarver? Hvordan benytter jeg triadiske farver? Og hvordan bruger jeg effektivt farvetori til at bringe harmoni i mit maleri? Ønsker du omdanne farveteori til praksis, så er dette kursus for dig. Vi laver praktiske øvelser med udgangspunkt i farvehjulet. På kurset benytter vi grundfarverne til at blande harmonier og slutter af med at male et maleri i farvecirklens varme farver.
Du kan deltage på kurset uden større forudsætninger – det vil dog være en fordel, hvis du har malet lidt eller deltaget på "Få styr på dine farver del 1".
Medbring lærreder (30x30 eller 40x40 cm.), pensler, klude og svampe samt akrylfarverne titanhvidt, sort, ultramarin, primær gul, cyan, magenta, rød samt gul okker. Medbring også egen fortæring.
For yderligere information om materialer og kursus, se www.svendsmalerier.dk eller kontakt FOF-kontoret.
Sted og lokale: Svend Høghs atelier og værksted, Hovedgaden 16, 4262 Sandved
Dato: Fredag – søndag 6-8. november
Tidspunkt:
Fredag 14-17.00
Lørdag 10-15.00
Søndag 10-15.30
(18 lektioner)
Tilmelding: FOF Syd- og Vestjælland - Gl. Torv 4A, 1. sal, 4200 Slagelse - Tlf: 5852 8164 - Email: info@fof-sydvest.dk
