Få styr på dine farver del 1

Få styr på dine farver del 1

Hvilke farver bringer harmoni til dit maleri? Hvordan bruger jeg en farvecirkel? Savner du inspiration og vil du have styr på dine teknikker, så er dette kursus for dig. Vi binder farveteori sammen med praktiske øvelser og du får indføring i farvehjulet, valør og intensitet. Du får styr på farvernes harmoni og vi slutter af at male et maleri ved at benytte farvehjulets kolde farver. Kurset kræver ingen forudsætninger – men det vil være en fordel, hvis har snuset til det at male.

Medbring lærreder (30x30 eller 40x40 cm.), pensler, klude og svampe samt akrylfarverne titanhvidt, sort, ultramarin, primær gul, cyan, magenta, rød samt gul okker. Medbring også egen fortæring. Kaffe og the er inkluderet.

For yderligere information om materialer og kursus, se www.svendsmalerier.dk eller kontakt FOF-kontoret.

Sted og lokale: Svend Høghs atelier og værksted, Hovedgaden 16, 4262 Sandved

Dato: Fredag-søndag 9-11. oktober

Tidspunkt: Fredag 14-17.00; Lørdag 10-15.00; Søndag 10-15.30

Tilmelding: FOF Syd- og Vestjælland - Gl. Torv 4A, 1. sal, 4200 Slagelse - Tlf: 5852 8164 - Email: info@fof-sydvest.dk

(18 lektioner)