Malekursus

To-dages malekursus – leg, læring og eksperimenter

Forudsætning: Kurset henvender sig til begyndere og øvede med behov for afprøvning af teknikker, genopfriskning af teori og med lyst til at eksperimentere.

Beskrivelse: På dette intensive kursus på 10 timer bliver du guidet gennem både grundlæggende og eksperimenterende maleteknikker. Vi arbejder med farvelære, komposition og penselføring, men også med spændende materialer som akryl, oliekridt, softpastel, kul og mixed media.

Du får mulighed for at afprøve utraditionelle værktøjer som tandbørste, svamp, plastikfolie og blade, der åbner for nye udtryk og overraskende effekter. Undervejs lærer du at kombinere teknikker, skabe tekstur med impasto samt at bruge lag, aftryk og stænk for at give dine billeder dybde. Vi prøver at slippe fantasien løs i valg af materialer og malemidler.

Kurset henvender sig både til begyndere og øvede, der ønsker ny inspiration. Du får individuel vejledning, masser af praktiske øvelser og afslutter med dit eget personlige værk – klar til at tage med hjem og udvikle videre på. 

Forvent ikke at få et færdigt maleri med hjem.

Dato: 17-18. januar, 2026

Antal deltagere: Min. 5 - max. 8 kursister

Pris: 2500 kr. (tilmelding er bindende)

Tidsrum: Lørdag kl. 10-16, søndag kl. 10-15. Der vil være mulighed for selvstudie lørdag frem til kl. 18.

Transport: Du sørger selv for transport - dog kan jeg efter nærmere aftale muligvis (afhængig af dit ankomsttidspunkt) arrangere pick-up transport fra Næstved Station eller Slagelse Station.

Materialer og forplejning er ikke inkluderet. Der serveres kaffe, te og vand.

Overnatning: Du har mulighed for selv at booke overnatning hos Quistgaarden Bed & Breakfast, Hotel Menstrup Kro og flere andre steder. Søg på Bed & Breakfast i Google. 

Tilmeld dig her og få komplet kursusbeskrivelse, inkl. materialeliste.